Download 

Download 8. marts-initiativets informationsfolder 

"Tag stilling" her i pdf-format

Tag stilling Læs baggrund og kilder Læs baggrund og kilder

Fakta om prostitution 

Fakta om prostitution

Kvinder sælger – mænd køber
I Danmark regnes prostitution for et socialt problem. Antallet af prostituerede i Danmark er ca. 5.600. Ca. 20 % er gadeprostituerede; resten prostituerer sig fortrinsvis i bordeller eller i escort. Mænd, der prostituerer sig, udgør et fåtal. Af disse sælger de fleste sex til andre mænd.

Sexkøberne er stort set mænd. 14 % danske mænd – ca. 300.000 - har købt sex hos en prostitueret, heraf er ca. 33 % - ca. 100.000 - faste sexkøbere (Lautrup, 2005).

En af de største årsager til at gå ind i prostitution er mangel på penge. Samtidig er pengene en afgørende faktor til at fastholde kvinder i prostitution (Rasmussen, s. 44, 2007). Ofte befinder kvinderne sig i en marginal situation i forhold til arbejdsmarkedet (Rasmussen, s.90, 2007).

Mænd går til prostituerede, fordi det er uforpligtende, noget der skal prøves, og fordi chancen byder sig. Kun 8 % af sexkøberne gør det, fordi de ellers ikke kan få sex.

Følgerne af prostitution
Følgerne af prostitution er forskellige fra person til person, f.eks. har det betydning, hvor længe man har været i prostitution. 75 % af dem, der har været i prostitution, oplever følger. For 25 % er følgerne invaliderende.

Fysiske følger kan være gener i underlivet, smerter ved samleje, udflåd, kløe, irritation og hudløshed, underlivsbetændelse og slidgigt i ryg og albuer.

Psykiske følger kan være angst, bl.a. for andre mennesker, manglende sexlyst, dårligt selvværd, vanskelighed ved at knytte nære følelser til andre, især til mænd, selvforagt, skyldfølelser og depression.

Sociale følger kan være social isolation, stempling og ensomhed.


Vold
I en dansk undersøgelse angiver 95 % af stofmisbrugende prostituerede, at de har været udsat for vold én eller flere gange. Knap 60 % af de øvrige prostituerede angiver, at de har været udsat for vold eller trusler om vold – ofte fra sexkøbere.

Overlevelsesstrategi
Mange prostituerede bruger en tilbagetrækningsteknik i prostitutionen, en teknik, der indebærer, at de trækker sig psykisk under den seksuelle akt og kun er fysisk til stede. Det er en overlevelsesstrategi til at beskytte sig mod at blive følelsesmæssigt involveret i sexkøberne. Det er et værn, men kan også forårsage skader. Angst for følelsesmæssig nærhed og intimitet kan være direkte forbundet med teknikken.

Lovgivning
Det er lovligt at sælge sex i Danmark, hvis man betaler skat og moms. Men prostitution regnes ikke for et lovligt erhverv med dertilhørende rettigheder. Man må ikke tjene penge på andres prostitution eller tilskynde andre til prostitution – alfonseri og rufferi. Menneskehandel er forbudt.

Kilder
Lautrup, Claus: Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse, 2005, Servicestyrelsen.


Rasmussen, Nell: Prostitution i Danmark, 2007, Servicestyrelsen.


Videnscenter for Socialt Udsatte

Download faktaark om prostitution

Forskning og viden 

Prostitution i Danmark

'Prostitution i Danmark', Servicestyrelsen, 2007

Download

Pressen og prostitution. Undersøgelse af udvalgte dagblades dækning af emnet prostitution 1997-2002, 2004

Download
Om sexkøbere

'Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse' - en sociologisk undersøgelse af prostitutionskunder, 2005

Download
Kontakt: ottendemarts@yahoo.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net